Mød skolelederen

Skoleleder Lars Kolmos er 39 år (i 2015) og bosat i Svendborg. Han har været underviser på specialskole i Nyborg og i kraft af videreuddannelse har han arbejdet med ledelse på flere skoler i Svendborg, inden han i 2012 blev leder af Byhaveskolen.

Hvad er passionen?
”Jeg har længe haft øje på Byhaveskolen og synes, det er utrolig spændende at arbejde med den målgruppe af elever, som går her. Ikke mindst efter folkeskolereformen.

Jeg vil give meget af mig selv og mener også at have noget at levere i forhold til at løfte de børn, der går her. Særligt i et læringsperspektiv og dermed også i trivselsperspektiv. Vores fokus er, hvordan vi giver børn, der ikke kan gå på den almindelige distriktsskole, en undervisning, der løfter dem på bedst mulig vis.”

Hvad er Byhaveskolen?
Først og fremmest er Byhaveskolen en folkeskole med stort F. Sekundært er det en specialeskole. Vi er underlagt samme rammer som andre folkeskoler, og vi er sat i verden til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.

Det er klart, at vores børn af forskellige årsager ikke kan få nok ud af undervisningen på en almindelig distriktsskole. Derfor ligger der systemer, der visiterer børn til Byhaveskolen, hvor vi har et ressourcegrundlag, der er anderledes end den almindelige folkeskole, hvor der kan være op til 26 elever i en klasse med oftest kun en enkelt lærer.

Mange af de børn, der går her, har brug for at være i grupper med færre børn – og ofte også med både en lærer og en pædagog i klassen. Vi siger her, at vi ikke underviser en hel klasse men det enkelte barn.

Vi har nogle meget differentierede spændvidder på børnenes kognitive færdigheder indenfor samme aldersgruppe. De børn, som går her, har funktionsnedsættelser og forskellige former for handicaps, og det er vidt forskelligt hvor svært de har ved at tænke, opfatte, forstå og anvende det, vi forsøger at lære dem.

Byhaveskolen er en takststyret institution, som får en afregning pr. barn. For nærværende går der 117 børn på Byhaveskolen. De 70 er fra Svendborg Kommune, og resten af pladserne er købt af Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner.

På samme matrikel ligger et døgntilbud og et aflastningstilbud, som mange af vores børn bruger eller er en del af. Begge tilbud samarbejder vi tæt med, ligesom skole og fritidsordning på Byhaveskolen er tæt integreret, fordi vi ser hele dagen som et læringsmiljø.

Hvad kan medarbejderne her?
Alle lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er grunduddannet indenfor deres fag, og derudover har mange taget en videreuddannelse i psykologi, i pædagogik, i specialpædagogik eller en lang række andre specifikke fagområder. I forhold til mange almindelige skoler har vi et højt vidensniveau og en lang erfaring i at drive specialskoler med en særligt tilrettelagt undervisning.

Vi har desuden en lang række fagpersoner, som arbejder sammen med lærere og pædagoger for at støtte det enkelte barn. Det er fysio- og ergoterapeuter, talepædagog, læseudviklingseksperter med flere, som er gode til at vurdere, hvordan det enkelte barn udvikler sig bedst.

Hvordan vægter i læring og trivsel?
På Byhaveskolen vægter vi læring meget højt, og vi ser læring og trivsel gå hånd i hånd. Vi har den erfaring, at når børnene bliver udfordret og mærker, at de flytter sig, så stiger selvværd og selvtillid – og dermed trivslen.

Vi er sat i verden til at løfte de børn, der er visiteret hertil, mest muligt i den tid, de går her. Vi har ikke nogen, der går her længere end nødvendigt. Hvis vi har børn, som nærmer sig normalniveau i et eller flere fag, så har vi en opgave i at hjælpe dem videre til nogle tilbud, der ligger tættere på deres lokale grundskole – ikke mindst af hensyn til de landsdækkende krav om inklusion.

Vi går meget op i at sikre progressiv udvikling for det enkelte barn, men vi er også realistiske. Vores børn kan typisk ikke lære engelsk og tysk på alderssvarende niveau, så derfor investerer vi flere kræfter i, at de lærer at læse, skrive og regne.

Hvordan er forældrene involveret?
Som forældre bliver du grundigt involveret hele vejen igennem. Fra starten taler vi om barnets udfordringer, og hvis det er svært at acceptere, at dit barn skal gå på specialskole, giver vi os tid til at lytte til bekymringerne og fortælle om de gode erfaringer vi har.

Hvert barn bliver vurderet på alle måder, inden pædagoger og lærere lægger en plan som på alle folkeskoler. Den får forældrene en opdatering på en gang om året. Her får du at vide, hvor meget dit barn har nået, og hvad de næste mål er. Og som på alle andre skoler, bliver målene afstemt med forældrene, så længe der er tale om realistiske mål.

Skolen tiltrak familie fra Færøerne

På Byhaveskolen blev Solrun glad igen og selv om hun først skulle lære dansk, gik det hurtigt fremad med at læse og skrive og ikke mindst med at finde venner

I foråret 2010 blev det nok for Solruns familie.

Efter sit første år i folkeskolen var Solrun langt efter sine kammerater rent fagligt, det kneb med at holde fast i venskaberne, og hver morgen var det en ulykkelig pige, der blev sendt i skole. Flere gange om ugen flygtede hun hjem eller hen til sin farmor i utide. Selv om Solrun fik ekstra støtte næsten hele dagen, blev hun hyppigt taget ud af klassen eller fik papir at tegne på, mens kammeraterne fik undervisning.

– Vi havde i god tid bedt om ekstra støttetimer, en kompetent vejleder havde rådgivet om den nødvendige undervisning, og vi var også blevet lovet, at Solrun ville få en klasselærer, der var engageret i at have et barn i klassen med særlige behov, fortæller Solruns mor, Ingrid Hayfield Eysturdal.

– Vi fandt dog hurtigt ud af, støttetimerne ikke var nok, og at klasselæreren ikke havde taget højde for, at der skulle en helt anden undervisning til for Solrun, siger hun.

Der er en specialskole på Færøerne en times kørsel fra, hvor familien boede, men det stod klart for forældrene, at børn med den type udfordringer som Solruns blev sendt ud i folkeskolerne med støttetimer, så familien måtte søge løsningen i Danmark.

Solrun har ikke en egentlig diagnose men den udfordring, at hun er langsom til at modtage læring, og hendes sociale kompetencer er ikke alderssvarende. Hun er 11 år og går i 5. klasse, men udviklingsmæssigt er hun ikke på det niveau.

– Gennem bekendte fandt vi ud af, at der var en specialskole i Svendborg, og da vi havde fået en god snak med dem her, begyndte vi at forberede en flytning fra Færøerne til Svendborg, og Solrun blev visiteret til Byhaveskolen, fortæller Ingrid.

Ingrid måtte sige sit job op, mens manden, Martin Eysturdal, kunne fortsætte med at sejle ud fra Norge som hidtil. De vurderede at Solruns søskende, Julian og Frida, nok skulle klare miljøskiftet. Desuden har familien andre pårørende i Danmark, de kunne støtte sig til i starten.

 

Har ikke fortrudt springet

Den første tid var svær for alle. Frida skulle i 0. klasse og Julian i 4. klasse. Nye bøger og måder at lære på og nye kammerater. For Solrun var det danske sprog en stor udfordring. Men efter de første måneders anstrengelser, begyndte hverdagen at fungere for familien.

– Vi blev godt modtaget både som forældre og elev, og hele tiden har vi et tæt samarbejde med lærerne på skolen. Det jeg så godt kan lide her er, at børnene bliver delt op i forhold til, hvor de er udviklingsmæssigt, og så får de undervisning derfra. De bliver mødt, hvor de er, og det er det der virker for vores datter, fortæller Ingrid.

– Solrun skulle starte i Danmark med at lære et nyt sprog, men det kom hurtigt. Hun blev hurtigt glad og villig til at lære, og hun rykker sig hele tiden, fordi der bliver stillet krav til hende. I dag kan hun læse og skrive, og i takt med at vi har oplevet en gladere pige, der har udviklet sig, er vi andre i familien også blevet gladere og hviler i beslutningen, fordi det var det rigtige, siger hun.

Solruns søskende presser hende lidt, for de er også glade for at se, at de igen har en glad søster. Solrun har fået venner her, og de hygger sig selv om de geografisk jo bor langt fra hinanden. De har samme interesser som andre unge, men de kan bedre forstå hinanden.

– Hvis du ikke har det sociale på plads, går det ud over indlæringen. Når hun føler, hun er noget sammen med de andre, er hun glad, konstaterer Ingrid.

– Nu har vi stor tiltro til, at Solrun klarer sig godt. Hun er god til at læse og kan også skrive. Jeg ved ikke om hun er længere, end jeg havde håbet på, men jeg har stor tiltro til, at hun nok skal klare sig, når hun engang skal videre fra Byhaveskolen, siger Ingrid.

Ny afdelingsleder

Lotte Lundsgaard tiltrådte 1.2.2014 som ny afdelingsleder på Byhaveskolen.

Gode relationer

Udover skolens store fokus på læring, vægtes også den enkeltes trivsel og gode relationer

Medialiserede læringsmiljøer

Her arbejder vores 10. klasses elever med medialiserede læringsmiljøer.