Her får de unge også en kæreste

Skolelederens eksempel på ligeværd blev afgørende. Mathilde blev meldt ind på Byhaveskolen og trods downs syndrom har hun lært at læse og skrive og trives sammen med både kammerater og voksne

Mathildes forældre besøgte flere skoler og bl.a. en anerkendt kostskole på Sjælland, inden de valgte Byhaveskolen.
– Min daværende kone og jeg tog et møde med den daværende skoleinspektør, og det gjorde et dybt indtryk på os, da han sagde: ”Inklusion kan være udmærket, og mange får da også venner, men her er alle børn lige, og derfor får de også kærester her”, fortæller Christian Ahlefeldt-Laurvig, far til Mathilde.
– Den gik lige ind hos os, og vi er i dag slet ikke i tvivl om, at vi valgte det rigtige for Mathilde, siger han.

Lykkelig
Mathilde er lykkelig for at gå på Byhaveskolen. Hun er født med downs syndrom, som giver hende både fysiske og mentale udfordringer, men allerede efter det første halve år på skolen, kunne lærere og pædagoger love, at Mathilde ville komme til at læse og skrive.
– Jeg husker, de sagde: ”Mathilde har et udmærket sprog af sin alder og i forhold til sine handicaps. Men hun skal nok lære at læse og skrive, for det er vi rigtig gode til at undervise i her”, fortæller Christian.
– Det er på mange måder udansk at være så selvbevidst, men jeg kan godt lide det, og det passer. Medarbejderne her er dybt engagerede og rutinerede. De ved, hvad de har med at gøre og ved noget om børnene, fortæller han stolt.

I dag er Mathilde så vild med at læse, at hun ikke gider se en film uden undertekster.

Åben dialog
Christian Ahlefeldt-Laurvig oplever, der er et højt informationsniveau fra skolen, så hvis man kommer til møderne og læser det, der bliver sendt ud fra skolen, er man godt med. Ligesom på andre skoler, får alle børnene elevplaner, der er forældremøder og man taler om tingene.
Skole og fritidshjem er i dag én institution, og der er en rød tråd i aktiviteterne gennem hele dagen.
– Lærere og pædagoger kender vores børn – på nogle punkter lige så godt som vi andre, for skolen begynder kl. 8.20 og slutter kl. 16, så en stor del af den aktivitet børnene har, foregår her, siger Christian.
– Derfor er det også oplagt at tage en snak med de voksne på institutionen, hvis der er noget man slås med derhjemme, for her er mange ildsjæle med stor ekspertise på mange områder, siger han.

Et vigtigt valg
Afgørelsen om, hvor børnene skal gå, har ofte noget med forældrenes accept at gøre. Det kan være svært at erkende, at ens barn ikke kommer til at leve op til de drømme man har, og det bliver du provokeret til at forholde dig til, når dit barn starter her. Den diskussion opstår nogle gange, når børnene visiteres til Byhaveskolen, og det handler faktisk om sorgbearbejdning.

– Det er en sorg ikke at få et barn, der er som andre. Man får noget andet og dejligt, og her er de gode til både at rumme sorgen og hjælpe med at vise, hvordan der også er andre glæder i det, forklarer Christian.

– Ingen forstår, hvordan det er at få et handicappet barn, hvis man ikke selv har prøvet det, og derfor er det sundt at mødes med andre forældre her og blive mødt af lærere og pædagoger, som ved hvad det handler om, vurderer han.

Tag tid til et besøg

Christian Ahlefeldt-Laurvig driver landbrug på Langeland ca. 30 kilometer fra skolen. Som de fleste andre på skolen har Mathilde en lang transport og en lang skoledag. Lige fra starten har Christian Ahlefeldt-Laurvig interesseret besøgt skolen og overværet timer i klassen, når der var mulighed for det. Hans interesse førte til, at han i otte år har siddet i skolebestyrelsen. De fire år som formand.

– Når jeg har fået chancen har jeg sagt til andre forældre – tag fri en dag og kom over på skolen. Kig med og spørg. Det vil lærerne hellere have end ligeglade forældre. Slip nu bare det arbejde en dag og brug tiden på at gøre noget for dit barn, som altså har særlige behov, opfordrer Christian Ahlefeldt-Laurvig, som i øvrigt mener, at en skole som Byhaveskolen er det bedste for mange børn med særlige behov.

– Handicapområdet har fået færre penge at arbejde med de senere år, men jeg må også sige det er fra et højt niveau. Tag til Tyskland, Holland og England, og de når ikke danske forhold til sokkeholderne. Der findes ikke noget skattebetalt tilsvarende andre steder, siger han.