Fremtiden er flyttet ind

Så har Byhaveskolen fået sat sig på landkortet som den innovative og lærings-orienterede skole, vi er.

I morges var Zeno, vores nye humanoide robot, på landsdækkende fjernsyn i Go’morgen Danmark og fik vist Morten Resen og seerne sine evner og ikke mindst store charme. Og der var vist ingen tvivl om, at han charmerede sig lige ind i hjertet på hele redaktionen og de andre gæster i morgenens program.

Nigel Thomas, der til dagligt arbejder med robotten og eleverne i indskolingen på Byhaveskolen, var med Zeno i Tivoli i København og fortælle om denne nye dimension til undervisningen i sociale færdigheder. Zeno kan hjælpe børn med at afkode ansigtsudtryk og forstå hvordan blandt andet ‘glad’, ’sur’, ‘ked af det’ og ‘overrasket’ ser ud. Det er en moderne tilføjelse til de flash-cards, der allerede bliver brugt i undervisningen, og skaber derfor endnu et redskab i den værktøjskasse, underviserne bruger i deres dagligdag.

Se klippet fra Go’ Morgen Danmark