Humanoid robot skal gå i skole på Byhaveskolen

Zeno er en humanoid robot, som flytter ind på Byhaveskolen om et par dage. Den skal være med til at undervise elever i sociale og fagfaglige kompetencer. Svendborg kommune er derved en af landets første kommuner, som inddrager sociale robotter i undervisningen med henblik på at skabe nye læringsmiljøer for eleverne gennem bl.a. robotteknologi. Zeno, hedder robotten, som er en menneskelignende robot med ansigtsmimik, kan tale 26 sprog og programmeres til at sige og undervise i det, som giver bedst mening for eleverne og det professionelle personale. ”Med Zeno i undervisningen, arbejder vi med læring på en ny og innovativ måde. Eleverne motiveres af teknologien, som de kan relatere til mange af de øvrige teknologier, de i forvejen benytter sig af, i dagligdagen. På Byhaveskolen vil vi i første færd bruge Zeno til at indgå i systematiserede læringsmiljøer, der har til formål især at udvikle den sociale og følelsesmæssige side ved elever med autisme samt elever ,der generelt er i sociale eller følelsesmæssige vanskeligheder. Zeno kan med sin unikke ansigtsmimik gengive menneskelig mimik. Igennem læringssessioner kan Zeno medvirke til at fremme disse helt grundlæggende udtryk og den følelse, der knytter sig hertil. Vi forventer rigtig meget af Zeno, og glæder os til at være nyskabende i arbejdet med udvikling af viden om vores elevers læring – det er vi helt sikre på, at Zeno kan medvirke til udtaler skoleleder Lars Hørmann Kolmos på Byhaveskolen.

Her får de unge også en kæreste

Skolelederens eksempel på ligeværd blev afgørende. Mathilde blev meldt ind på Byhaveskolen og trods downs syndrom har hun lært at læse og skrive og trives sammen med både kammerater og voksne

Mathildes forældre besøgte flere skoler og bl.a. en anerkendt kostskole på Sjælland, inden de valgte Byhaveskolen.
– Min daværende kone og jeg tog et møde med den daværende skoleinspektør, og det gjorde et dybt indtryk på os, da han sagde: ”Inklusion kan være udmærket, og mange får da også venner, men her er alle børn lige, og derfor får de også kærester her”, fortæller Christian Ahlefeldt-Laurvig, far til Mathilde.
– Den gik lige ind hos os, og vi er i dag slet ikke i tvivl om, at vi valgte det rigtige for Mathilde, siger han.

Lykkelig
Mathilde er lykkelig for at gå på Byhaveskolen. Hun er født med downs syndrom, som giver hende både fysiske og mentale udfordringer, men allerede efter det første halve år på skolen, kunne lærere og pædagoger love, at Mathilde ville komme til at læse og skrive.
– Jeg husker, de sagde: ”Mathilde har et udmærket sprog af sin alder og i forhold til sine handicaps. Men hun skal nok lære at læse og skrive, for det er vi rigtig gode til at undervise i her”, fortæller Christian.
– Det er på mange måder udansk at være så selvbevidst, men jeg kan godt lide det, og det passer. Medarbejderne her er dybt engagerede og rutinerede. De ved, hvad de har med at gøre og ved noget om børnene, fortæller han stolt.

I dag er Mathilde så vild med at læse, at hun ikke gider se en film uden undertekster.

Åben dialog
Christian Ahlefeldt-Laurvig oplever, der er et højt informationsniveau fra skolen, så hvis man kommer til møderne og læser det, der bliver sendt ud fra skolen, er man godt med. Ligesom på andre skoler, får alle børnene elevplaner, der er forældremøder og man taler om tingene.
Skole og fritidshjem er i dag én institution, og der er en rød tråd i aktiviteterne gennem hele dagen.
– Lærere og pædagoger kender vores børn – på nogle punkter lige så godt som vi andre, for skolen begynder kl. 8.20 og slutter kl. 16, så en stor del af den aktivitet børnene har, foregår her, siger Christian.
– Derfor er det også oplagt at tage en snak med de voksne på institutionen, hvis der er noget man slås med derhjemme, for her er mange ildsjæle med stor ekspertise på mange områder, siger han.

Et vigtigt valg
Afgørelsen om, hvor børnene skal gå, har ofte noget med forældrenes accept at gøre. Det kan være svært at erkende, at ens barn ikke kommer til at leve op til de drømme man har, og det bliver du provokeret til at forholde dig til, når dit barn starter her. Den diskussion opstår nogle gange, når børnene visiteres til Byhaveskolen, og det handler faktisk om sorgbearbejdning.

– Det er en sorg ikke at få et barn, der er som andre. Man får noget andet og dejligt, og her er de gode til både at rumme sorgen og hjælpe med at vise, hvordan der også er andre glæder i det, forklarer Christian.

– Ingen forstår, hvordan det er at få et handicappet barn, hvis man ikke selv har prøvet det, og derfor er det sundt at mødes med andre forældre her og blive mødt af lærere og pædagoger, som ved hvad det handler om, vurderer han.

Tag tid til et besøg

Christian Ahlefeldt-Laurvig driver landbrug på Langeland ca. 30 kilometer fra skolen. Som de fleste andre på skolen har Mathilde en lang transport og en lang skoledag. Lige fra starten har Christian Ahlefeldt-Laurvig interesseret besøgt skolen og overværet timer i klassen, når der var mulighed for det. Hans interesse førte til, at han i otte år har siddet i skolebestyrelsen. De fire år som formand.

– Når jeg har fået chancen har jeg sagt til andre forældre – tag fri en dag og kom over på skolen. Kig med og spørg. Det vil lærerne hellere have end ligeglade forældre. Slip nu bare det arbejde en dag og brug tiden på at gøre noget for dit barn, som altså har særlige behov, opfordrer Christian Ahlefeldt-Laurvig, som i øvrigt mener, at en skole som Byhaveskolen er det bedste for mange børn med særlige behov.

– Handicapområdet har fået færre penge at arbejde med de senere år, men jeg må også sige det er fra et højt niveau. Tag til Tyskland, Holland og England, og de når ikke danske forhold til sokkeholderne. Der findes ikke noget skattebetalt tilsvarende andre steder, siger han.

Mød skolelederen

Skoleleder Lars Kolmos er 39 år (i 2015) og bosat i Svendborg. Han har været underviser på specialskole i Nyborg og i kraft af videreuddannelse har han arbejdet med ledelse på flere skoler i Svendborg, inden han i 2012 blev leder af Byhaveskolen.

Hvad er passionen?
”Jeg har længe haft øje på Byhaveskolen og synes, det er utrolig spændende at arbejde med den målgruppe af elever, som går her. Ikke mindst efter folkeskolereformen.

Jeg vil give meget af mig selv og mener også at have noget at levere i forhold til at løfte de børn, der går her. Særligt i et læringsperspektiv og dermed også i trivselsperspektiv. Vores fokus er, hvordan vi giver børn, der ikke kan gå på den almindelige distriktsskole, en undervisning, der løfter dem på bedst mulig vis.”

Hvad er Byhaveskolen?
Først og fremmest er Byhaveskolen en folkeskole med stort F. Sekundært er det en specialeskole. Vi er underlagt samme rammer som andre folkeskoler, og vi er sat i verden til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.

Det er klart, at vores børn af forskellige årsager ikke kan få nok ud af undervisningen på en almindelig distriktsskole. Derfor ligger der systemer, der visiterer børn til Byhaveskolen, hvor vi har et ressourcegrundlag, der er anderledes end den almindelige folkeskole, hvor der kan være op til 26 elever i en klasse med oftest kun en enkelt lærer.

Mange af de børn, der går her, har brug for at være i grupper med færre børn – og ofte også med både en lærer og en pædagog i klassen. Vi siger her, at vi ikke underviser en hel klasse men det enkelte barn.

Vi har nogle meget differentierede spændvidder på børnenes kognitive færdigheder indenfor samme aldersgruppe. De børn, som går her, har funktionsnedsættelser og forskellige former for handicaps, og det er vidt forskelligt hvor svært de har ved at tænke, opfatte, forstå og anvende det, vi forsøger at lære dem.

Byhaveskolen er en takststyret institution, som får en afregning pr. barn. For nærværende går der 117 børn på Byhaveskolen. De 70 er fra Svendborg Kommune, og resten af pladserne er købt af Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner.

På samme matrikel ligger et døgntilbud og et aflastningstilbud, som mange af vores børn bruger eller er en del af. Begge tilbud samarbejder vi tæt med, ligesom skole og fritidsordning på Byhaveskolen er tæt integreret, fordi vi ser hele dagen som et læringsmiljø.

Hvad kan medarbejderne her?
Alle lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er grunduddannet indenfor deres fag, og derudover har mange taget en videreuddannelse i psykologi, i pædagogik, i specialpædagogik eller en lang række andre specifikke fagområder. I forhold til mange almindelige skoler har vi et højt vidensniveau og en lang erfaring i at drive specialskoler med en særligt tilrettelagt undervisning.

Vi har desuden en lang række fagpersoner, som arbejder sammen med lærere og pædagoger for at støtte det enkelte barn. Det er fysio- og ergoterapeuter, talepædagog, læseudviklingseksperter med flere, som er gode til at vurdere, hvordan det enkelte barn udvikler sig bedst.

Hvordan vægter i læring og trivsel?
På Byhaveskolen vægter vi læring meget højt, og vi ser læring og trivsel gå hånd i hånd. Vi har den erfaring, at når børnene bliver udfordret og mærker, at de flytter sig, så stiger selvværd og selvtillid – og dermed trivslen.

Vi er sat i verden til at løfte de børn, der er visiteret hertil, mest muligt i den tid, de går her. Vi har ikke nogen, der går her længere end nødvendigt. Hvis vi har børn, som nærmer sig normalniveau i et eller flere fag, så har vi en opgave i at hjælpe dem videre til nogle tilbud, der ligger tættere på deres lokale grundskole – ikke mindst af hensyn til de landsdækkende krav om inklusion.

Vi går meget op i at sikre progressiv udvikling for det enkelte barn, men vi er også realistiske. Vores børn kan typisk ikke lære engelsk og tysk på alderssvarende niveau, så derfor investerer vi flere kræfter i, at de lærer at læse, skrive og regne.

Hvordan er forældrene involveret?
Som forældre bliver du grundigt involveret hele vejen igennem. Fra starten taler vi om barnets udfordringer, og hvis det er svært at acceptere, at dit barn skal gå på specialskole, giver vi os tid til at lytte til bekymringerne og fortælle om de gode erfaringer vi har.

Hvert barn bliver vurderet på alle måder, inden pædagoger og lærere lægger en plan som på alle folkeskoler. Den får forældrene en opdatering på en gang om året. Her får du at vide, hvor meget dit barn har nået, og hvad de næste mål er. Og som på alle andre skoler, bliver målene afstemt med forældrene, så længe der er tale om realistiske mål.

Skolen tiltrak familie fra Færøerne

På Byhaveskolen blev Solrun glad igen og selv om hun først skulle lære dansk, gik det hurtigt fremad med at læse og skrive og ikke mindst med at finde venner

I foråret 2010 blev det nok for Solruns familie.

Efter sit første år i folkeskolen var Solrun langt efter sine kammerater rent fagligt, det kneb med at holde fast i venskaberne, og hver morgen var det en ulykkelig pige, der blev sendt i skole. Flere gange om ugen flygtede hun hjem eller hen til sin farmor i utide. Selv om Solrun fik ekstra støtte næsten hele dagen, blev hun hyppigt taget ud af klassen eller fik papir at tegne på, mens kammeraterne fik undervisning.

– Vi havde i god tid bedt om ekstra støttetimer, en kompetent vejleder havde rådgivet om den nødvendige undervisning, og vi var også blevet lovet, at Solrun ville få en klasselærer, der var engageret i at have et barn i klassen med særlige behov, fortæller Solruns mor, Ingrid Hayfield Eysturdal.

– Vi fandt dog hurtigt ud af, støttetimerne ikke var nok, og at klasselæreren ikke havde taget højde for, at der skulle en helt anden undervisning til for Solrun, siger hun.

Der er en specialskole på Færøerne en times kørsel fra, hvor familien boede, men det stod klart for forældrene, at børn med den type udfordringer som Solruns blev sendt ud i folkeskolerne med støttetimer, så familien måtte søge løsningen i Danmark.

Solrun har ikke en egentlig diagnose men den udfordring, at hun er langsom til at modtage læring, og hendes sociale kompetencer er ikke alderssvarende. Hun er 11 år og går i 5. klasse, men udviklingsmæssigt er hun ikke på det niveau.

– Gennem bekendte fandt vi ud af, at der var en specialskole i Svendborg, og da vi havde fået en god snak med dem her, begyndte vi at forberede en flytning fra Færøerne til Svendborg, og Solrun blev visiteret til Byhaveskolen, fortæller Ingrid.

Ingrid måtte sige sit job op, mens manden, Martin Eysturdal, kunne fortsætte med at sejle ud fra Norge som hidtil. De vurderede at Solruns søskende, Julian og Frida, nok skulle klare miljøskiftet. Desuden har familien andre pårørende i Danmark, de kunne støtte sig til i starten.

 

Har ikke fortrudt springet

Den første tid var svær for alle. Frida skulle i 0. klasse og Julian i 4. klasse. Nye bøger og måder at lære på og nye kammerater. For Solrun var det danske sprog en stor udfordring. Men efter de første måneders anstrengelser, begyndte hverdagen at fungere for familien.

– Vi blev godt modtaget både som forældre og elev, og hele tiden har vi et tæt samarbejde med lærerne på skolen. Det jeg så godt kan lide her er, at børnene bliver delt op i forhold til, hvor de er udviklingsmæssigt, og så får de undervisning derfra. De bliver mødt, hvor de er, og det er det der virker for vores datter, fortæller Ingrid.

– Solrun skulle starte i Danmark med at lære et nyt sprog, men det kom hurtigt. Hun blev hurtigt glad og villig til at lære, og hun rykker sig hele tiden, fordi der bliver stillet krav til hende. I dag kan hun læse og skrive, og i takt med at vi har oplevet en gladere pige, der har udviklet sig, er vi andre i familien også blevet gladere og hviler i beslutningen, fordi det var det rigtige, siger hun.

Solruns søskende presser hende lidt, for de er også glade for at se, at de igen har en glad søster. Solrun har fået venner her, og de hygger sig selv om de geografisk jo bor langt fra hinanden. De har samme interesser som andre unge, men de kan bedre forstå hinanden.

– Hvis du ikke har det sociale på plads, går det ud over indlæringen. Når hun føler, hun er noget sammen med de andre, er hun glad, konstaterer Ingrid.

– Nu har vi stor tiltro til, at Solrun klarer sig godt. Hun er god til at læse og kan også skrive. Jeg ved ikke om hun er længere, end jeg havde håbet på, men jeg har stor tiltro til, at hun nok skal klare sig, når hun engang skal videre fra Byhaveskolen, siger Ingrid.

Gode relationer

Udover skolens store fokus på læring, vægtes også den enkeltes trivsel og gode relationer